Skip to content

Virksomhedens udseende

Visuel identitet

Uanset om din forretning er nystartet, eller om den har eksisteret i mange år, så er der uden tvivl lagt en masse energi i at nå frem til hvor du er i dag. Fra planer og team til finansiering og eksekvering kræves der en stor indsats, når man skal drive en forretning frem. Ville det så ikke være ærgerligt ikke at tage det forholdsvis lille ekstra skridt, at sørge for at den også ser rigtig ud? Den visuelle identitet er en udpræget lavthængende frugt, sammenlignet med alt hvad der er gået forud, og der er ingen grund til ikke at plukke den. Når du nu har brugt tusindvis af timer på at bygge en professionel forretning, så skal det da også kunne ses!

Det har selvfølgelig også en klar betydning for vækstpotentialet. Hvis du er slagter, så er det dumt at ligne en grønthandler – det betyder jo, at de kunder der leder efter en slagter ikke får øje på dig.

Logo, farver, skrift og billeder

Det handler om at have en synlig – eller visuel – identitet: At man med et blik kan se på din forretning, hvad man kan forvente af den. Samtidig skal identiteten være i tråd med strategien, den skal understøtte den planlagte udvikling og virksomhedens værdier. Og så skal den se godt ud!

TEGN-1

Processen starter derfor med at samle elementer, der er relateret til forretningen og strategien. En god identitet skal ikke bare kunne bredes ud over alle mulige “touch points” – fra brevpapir og hjemmeside til siden af en bygning – den skal også helst kunne foldes ud, og stadig være meningsfuld. Det gælder både det konkrete visuelle indhold og den symbolik, der kan læses ind i elementerne.

nortiq-logo

Når vi har etableret det rigtige “mood” og udvalgt relevante elementer, kan vi begynde at skabe et visuelt formsprog og udtryk. Hvordan skal stilen være – formel eller afslappet? Hvilken geometri anvender vi, og hvordan kan den repliceres? Vil vi bruge farver, mønstre eller gradienter? Og ikke mindst, hvad skal dette brand kunne, rent praktisk – hvor skal det bruges? Dette spørgsmål leder videre ind i processens næste fase.

nortiq-logo-1024x1024-1
test-2-1024x1024-1
noq

Design Guide

Den rigtige identitet skal også bruges rigtigt. For at sikre, at virksomheden får de bedst mulige resultater under de mange forskellige betingelser, der kommer i spil i hverdagen, udarbejdes en design-guide, som beskriver hvordan logo, farver og de øvrige designelementer i identiteten bruges – og ikke bruges. På den måde er det ikke nødvendigt at have fat i designeren, hvis der for eksempel skal etableres et nyt “touch point”, eller når man skal styre underleverandører af diverse materialer, hvor elementerne bruges.

shores-guide
designguide-shores-1-scaled

Genkendelig alle steder

At det valgte design er virksomhedens identitet betyder, at det er dét udseende og udtryk der møder både kunder og medarbejdere, uanset hvor de træffer virksomheden. Derfor bredes elementerne som udgangspunkt ud over de ting, der er relevante for netop din virksomhed. Der er selvfølgelig alle de helt almindelige ting, fra visitkort til kuglepenne – men der er måske andre elementer, der er relevante for jer. Har personalet arbejdstøj eller redskaber? Har I brug for tilbudsmapper eller notesbøger? Hvilke digitale platforme er virksomheden på?

perm
fundstower-2
bladt-2

Ansigtet udadtil

Nu lyder det måske som om det er et stort projekt, så lad os lige gentage det: Sammenlignet med hvad det har krævet at bygge din forretning op, så er dette faktisk meget overskueligt. Især hvis du finder den rigtige samarbejdspartner, der kan eksekvere processen i din virksomheds ånd. Vi har gjort det mange gange, og står klar til at gøre det for dig også!

Oversigt

Produkter & Serviceydelser

Se hvilke leverancer du får adgang til hos theView. 

tv-services-image-link

Kom tættere på

Invitationer & inspiration

Abonnér på theViews nyhedsmails, og vær blandt de første der får besked, når vi inviterer gæster til erhvervsevents, og når der er nyheder og inspiration til dig.

DA